også med bilture uden campingvogn - og andre ting
Jeg har nu bevæget mig rundt og er kommet om til udstillingsbunkeren igen. Som jeg nævnte tidligere er der trappe ned til indgangen, hvor der er udstilling om hvad man kan se her på Bulbjerg. Jeg har dog ikke taget billeder inde fra bunkeren, idet plancher på væggene ikke altid bliver lige læselige på billeder når de er taget indendøre, hvor blitzen evt. bliver aktiveret.
Naturstyrelsen har også en del oplysninger om Bulbjerg, bl.a vandretursfolder. Bulbjergområdets historie kan du læse om her.
Når du står på toppen af Bulbjerg Knude, ser du nemt den "sten", der ligger i havet 80 meter nord for kysten. Det er resterne af Skarreklit – en strandpille, som frem til 1978 var 16 meter høj. Under en storm natten mellem den 18. og 19. september 1978 knækkede Skarreklit og styrtede i havet, så kun soklen nu er tilbage. Det er den, som jeg viste et billede af på foregående side.
Hamborgvej kl. 13:34 - Flyvende mennesker mellem Hanstholm og Vigsø
Klokken 14:07 var jeg tilbage på campingpladsen efter at have kørt en dejlig tur og set en masse på de 121,7 km jeg har tilbagelagt i dag.
Efter frokost slappede jeg af med at læse i en medbragt bog og så med at snakke med nogle af de andre campister. Vi havde et par hyggelige timer sammen ved bord- og bænkesættene ved siden af min campingvogn.
Dagens køretur ud i landskabet startede kl. ca. 9:20 i 11 graders varme, sol og vindstille.
Jeg havde planlagt en tur, men jeg kan allerede nu fortælle, at jeg kun nåede en del af den planlagte tur, idet der var vor mange interessante ting at se på undervejs, så jeg afbrød kl. 12:55 og valgte at køre den korteste vej tilbage til campingpladsen.
Denne afbrudte tur, det manglende besøg i Klim Kalkovn og et par steder mere jeg gerne vil se, gør at jeg forbereder mig på en tur mere her til Hjardemål Klit Camping.
Følg mig ned til stranden og op igen på næste side.
Du kan også gå tilbage til foregående side