også med bilture uden campingvogn - og andre ting
Klim Kalkovn, Napkærvej 1, 9690 Fjerritslev.
Jeg kørte gennem Klim og så pludselig at der var et skilt mod Klim Kalkovn og tænkte at det måtte jeg da se nærmere på. Derfor drejede jeg ind ad vejen og kom ret hurtigt frem til stedet, hvor kalkovnen var at finde.
Fra link nr. 2 har jeg hentet denne tekst: Den gamle kalkovn viser, hvordan egnens geologi har haft en praktisk anvendelse. Undervejs i udstillingen fortælles om geologien og stenalderhavet i området. Klim Kalkovn er nu bevaret som én af de to sidste kalkovne i Danmark og præsenterer et stykke unikt kulturhistorie.
Jeg fik desværre ikke set det hele, idet entreen - som kun er 10 kr. - skulle lægges i en boks og da jeg ikke havde mønter på mig undlod jeg at gå nærmere end til døren i værket.
Der er masser af plads til at sætte sig og spise den medbragte madpakke, hvis man har lyst til det. Her ses kalkovnen fra pladsen foran bygningen. Jeg kom rundt og ned ad trappen ved muren og gik samme vej op igen og så hen langs bygningens tag og rundt om bakken, hvorefter jeg kom over til, hvor jeg kunne komme op til gangbroen uden at kravle op over skrænten, som jeg kan se at andre har gjort
Klim Kalkbrud som kan ses lige neden for skiltet herover og ved Klim Bjerg. Mit foto er taget ned over det gamle kalkbrud lige ved siden af skiltet herover.
Næste billede viser arealet oven for kalkbruddet
Når man kører herfra og videre ad Klim Strandvej kommer der godt 100 meter længere fremme en adgangsvej ind til kalkbruddet.
Fra Klim Strand kørte jeg nu ad Havvej ind mod Thorup Strand. Jeg drejede dog til venstre og kom dermed væk fra Thorup Strand, idet min idé var at køre gennem skoven over til Bulbjerg. Det gik dog ikke helt som jeg havde tænkt, idet jeg kom til at dreje af lidt for tidligt og kom ind ad denne vej i Vester Thorup Klitplantage. Men der er da flotte fyrretræer her ved vejen
Lyng og rensdyrlav. Dette billede er dagens sidste. Jeg kom efter et stykke tid frem til Ellidsbølvej, som jeg fulgte ud til rute 569. Jeg kørte et kort stykke vej videre ad 569 til jeg kom til Strandvejen, som fører ud til Lild Strand. Et ganske kort stykke inde ad denne vej drejede jeg ind på Klitvejen og fulgte den 6,8 km (iflg. GPS'en) tilbage til campingpladsen, som jeg ankom til kl. 18:25. I alt har jeg på denne sidste køretur i dag kørt 90,5 km - og set en masse ting. Jeg ser tingene og fotograferer mange af dem så jeg endnu bedre kan huske dem fremover - og så deler jeg også mine synsindtryk med dig, som læser og kigger med her
Jeg kørte hjemmefra på dagens tur ca. kl. 9:40 i 13 graders varme, sol og jævn vind.
Jeg kørte i retning mod Østerild og stoppede allerede efter godt 100 meters kørsel for at tage et billede af Hjardemål Klit Kirke, som er beliggende meget tæt på campingpladsen.
Følgende oplysninger er hentet hos visitthy:
Hjardemål Klit fik sin kirke
i 1895. Orgel og altertavle er skænket af den senere grosserer og direktør Peder P. Hedegaard, der voksede op på egnen.
Kirkegården rummer RAF Pilot Officer Murray Anderson Butlers grav. Piloten
blev begravet d. 27.08.1940.
M.A. Butler var navigatør på et fly, der var på togt den 8. juni 1940. Det skulle følge den tyske krydser »Scharenhorst«. Det kom til et slag mellem det britiske hangarskib »Glorious« og destroyerne
»Ardent« og »Acasta«. De tre britiske skibe sank, og flyet blev skudt ned. Den fire mands besætning på flyet omkom. To blev aldrig fundet, men det fjerde besætningsmedlem drev i land i Norge og ligger begravet i Haugesund.
Jeg fortæller mere om min tur på næste side.
Du kan gå tilbage til foregående side her.