også med bilture uden campingvogn - og andre ting
Jeg laver min beskrivelse på denne måde fordi jeg kan lide at køre og gå rundt ude i naturen og se på den og når jeg støder på et seværdighedsskilt kører jeg jævnligt ind for
at se hvilke spændende ting der dækker sig bag skiltet.
Jeg planlægger som oftest min tur dagen i forvejen ud fra nogle ting, jeg synes kunne være interessante at se og så kører jeg hovedsageligt
på små veje - også på hullede grusveje - og jeg kører med både kort og GPS som hjælp. Grunden til at jeg hovedsageligt kører på mindre veje er, at jeg på den måde får nogle ting
at se, som man ikke ser på større veje og så har det lige den fordel at man kan stoppe op eller dreje af med kort varsel. Det kan man ikke så godt på de større veje, hvis der ligger en anden bilist lige oppe i r.... på
en.
Jeg valgte Lemvig Strand Camping som mål for denne campingtur. Jeg har godt nok lige været i området for nylig, men synes, at campingpladsen er interessant og området er også. Campingpladsen som jeg opholdt mig på, kom jeg i forbindelse med via deres deltagelse i åbenthus arrangementer hos Sørens Camping. Jeg opholdt mig på campingpladsen fra lørdag 5. august til onsdag 9. august.
Lemvig Strand Camping
Vinkelhagevej 6
7620 Lemvig
Tlf. 23 82 00 45
info@lemvigcamping.dk
Campingpladsen fortæller om sig selv på hjemmesiden:
Pladsen danner rammerne for den perfekte ferie for hele familien. Alle muligheder for naturelskere
i de rolige og smukke omgivelser direkte ud til Limfjorden. Pladsen har lækre familiebaderum, spabaderum, massagestol, børneafdeling og puslerum, samt adgang til indendørs svømmehal med stort bassin, børnebassin, spa, tyrkisk
bad og sauna. Pladsen har TV-stue, møntvask, trådløst internet, fælles grill, stort fælles telt, minigolf, beachvolley, boldbane, spillerum med poolbord, airhockey, fodboldspil m.m. Campingpladsen har egen kiosk, hvor der blandt
andet er mulighed for at bestille morgenbrød fra Konditorbageren.
Hytter, campingvogn og eget baderum kan lejes.
Lige ved pladsen er der badestrand med badebro, surfskole med udlejning af udstyr, lystbådehavn med bådslip og kran,
adskillige vandrestier blandt andet går Planetstien lige forbi pladsen. Tæt på er der en 18 hullers golfbane. Ad en 2,5 km gå/cykelsti langs vandet kommer man til idylliske Lemvig, hvor der er hyggelige spisesteder, gode forretninger,
museer og gallerier. På havneområdet er der en ny flot, stor skaterbane. Få kilometer udenfor Lemvig kan man gå på opdagelse i Klosterhede Plantage på egen hånd, hvor man i de tidlige morgentimer kan være heldig
at se krondyr og bævere. I området er der masser af aktiviteter, det kunne være Vesterhavet, Jyllands akvariet, Kystcentret, Sneglehuset, B&O Museet, Mønsted Kalkgruber og Hjerl Hede.
Jeg kørte hjemmefra kl. 10:34 i 14 graders varme og frisk vind. Solen var igennem skydækket indimellem. Det første foto er taget på Vilhelmsborgvej med en afstand iflg. GPS'en på 28 km til campingpladsen. Jeg stoppede op fordi der var et stort lyngklædt areal med lyngen i blomst og så var der en del høje på arealet. Det var Mangehøje jeg befandt mig ved. I heden ved Mangehøje Plantage ligger 13 fredede gravhøje iflg. linket.
I heden ved Mangehøje Plantage ligger 13 fredede gravhøje. Ni af højene blev fredet i 1915 af Det danske Hedeselskab, og 10 år senere opsatte lærer Chr. Krogh fredningssten på disse høje.
Der er ingen oplysninger om udgravning af højene. Gravhøjene er meget fint bevarede uden beskadigelser og trævækst. Der er en flot udsigt ind over Holstebro fra højene.
Disse oplysninger er hentet på dette link
Om eftermiddagen kørte jeg ind til Lemvig for at prøve at køre en tur med Bjergbanen. Det var iflg. hjemmesiden sidste dag i sommer at toget kørte, så jeg ville gerne med - og kom det også. Toget kører igen i efterårsferien.
Om Bjergbanen: Med en længde på ca. 1,5 km og en højdeforskel på ca. 30 m fra start til slut, bugter banen sig gennem Lemvigs smukke natur, omgivet af løvskov og med en flot udsigt over fjorden, når BjergBanens tog kører den ca. 15 min lange tur mellem Lemvig station og havn ad den gamle havnebane.
Toget "vender" lige over Museet for Religiøs Kunst. Og med en rigtig fin udsigt over Lem Vig. Vendingen foregår ved et sporskifte, så toget skifter kørselsretning her inden det kører ned til havneområdet.
På havneområdet var der et ophold inden toget igen kørte op til stationen. Det er en billig fornøjelse, idet en retur billet koster 30 kr.
Læs venligst videre på næste side