også med bilture uden campingvogn - og andre ting
Udenfor i dagslyset står en moderne jernskulptur fyldt med en gammel mytologisk symbolik. Skulpturen er lavet af Holger Quist og elever fra Søndbjerg Ungdomsskole. Tænkt som et blikfang for museet blev det en seværdighed i sig selv. Denne tekst står at læse under omtalen af "Æ Fywerhus" på Jegindøs hjemmeside
Og herfra kører jeg videre på min tur tilbage til Toftum Bjerge Camping
Dagens køretur blev på ialt 132,0 km. Jeg fik set en masse forskellige ting undervejs men til gengæld har jeg ikke gået så meget i dag, kun iflg. min telefon 4,25 km mens jeg i går gik 8,72 km
Den 20. juni tog jeg den lidt med ro fra morgenen. Dels havde det været en pænt lang tur i går og dels blæste det temmelig kraftigt, så jeg overvejede hvor jeg ville køre hen i dag. Men hen på formiddagen blev jeg enig med mig selv om, at jeg ville gå en tur - og fra denne tur er dette og de følgende billeder taget. Her ser jeg ind på en del af campingpladsen, på den modsatte side af receptionen i forhold til hvor jeg ligger, fra Gl. Landevej, som går forbi sommerhusområdet bag campingpladsen og hen til strandnedgangen ved Jeppes Led
Jeg satte mig til at planlægge en køretur, men da jeg satte GPS'en til at finde den korteste tur til Bovbjerg Fyr kom jeg en lidt anden vej end jeg havde tænkt på i første omgang. Men det gjorde ikke spor, for så fik jeg bare set et par ting i en anden rækkefølge end oprindeligt tænkt.
Jeg kom via Rom, Lomborg, Ramme til Rammedige, som er en ca. 2000 år gammel forsvarsvold med tilhørende voldgrav, der ligger i tilslutning til en imponerende gruppe på 13 bronzealderhøje på et højdedrag vest for Ramme. Hvert år afholdes der et vikingemarked på diget. Markedet afholdes i juni måned står der på denne hjemmeside. Jeg kunne se på skilt mv., at vikingemarkedet har været holdt i weekenden før jeg kom derud.
Teksten på billedet her fortæller at: Rammedige er et af Danmarks ældste forsvarsværker. Her er opført en model af diget, som det måske har set ud. Gå op på diget og se den bevarede del af det oprindelige dige mod sydvest. Mod nordøst viser rækken af metalpæle, hvor diget har gået. Den store højgruppe vest for er anlagt ved et gammelt vejforløb 1500 år tidligere.
Der var 6 orienteringskilte her på P-pladsen. Det ene ser du herover og de andre fem viser jeg herunder i slideshowet:
Se mere om Rammedige og min resten af dagens tur på næste side
Du kan også gå tilbage til foregående side