også med bilture uden campingvogn - og andre ting
Hygym Bakke - flot udsigt over Limfjorden.
På Hygum Bakke finder du knap 30 fredede høje, der stammer fra bronzealderen. Højene er synlige fra lang afstand, da de er anbragt på hhv. Egbjerg
og Hygym Bakke, der er knap 60 meter høje i sig selv. Herfra er der en fantastisk udsigt udover Limfjorden.
Under 2. verdenskrig ombyggede den tyske besættelsesmagt flere af højene til et stort befæstningsanlæg med bunkers,
skyttegrave og dækstillinger. De høje, det har været muligt at restaurere, er sidenhen blevet det.
Disse oplysninger er hentet her hos Visitnordvestjylland.dk
Jeg gik tilbage til bilen og kørte lidt længere i retning af Harboøre på Flyvholmvej og nogle få hundrede meter længere fremme kom jeg til denne afdeling af Lemvig Museum, nemlig Flyvholm Redningsstation. Der var ikke åbent, så jeg kom ikke ind for at se hvad der var indenfor, men der står et telefonnummer man kan ringe på og så får man en adgangskode så man kan komme ind. Jeg valgte dog at lade være med at ringe. Måske gør jeg det næste gang jeg kommer forbi der
Langt ude vestpå, i Thyborøn, hvor fjord og hav mødes, ligger Sneglehuset, der et helt unikt hus, dekoreret med tusindvis af skaller, muslinger og konkylier, skabt af en enkelt mand gennem et langt liv.
Der er mange seværdigheder i og omkring Thyborøn. Se blot på linket her. Jeg kom forbi denne skulptur et stykke fra Sneglehuset på vej ind gennem Thyborøn og på vej mod det store museumsområde i den anden ende af byen.
Der er flere interessante museer i Thyborøn.
F.eks. Sea War Museum.
Jeg viser her et billede fra den skulpturpark der er lavet i forbindelse med museet.
I Jyllands Akvariet kan du se, mærke og opleve et bredt udvalg af de mange forskellige fisk, der lever i Nordsøen og Limfjorden.
Kystcentret er Vestkystens største oplevelsescenter fordelt på intet mindre end 5.000 m2. Centret er fyldt med spændende aktiviteter, både inden- og udendørs.
Se mere om disse på visitthyboroen.dk
Læs videre om min tur på næste side
- eller kig tilbage på foregående side