også med bilture uden campingvogn - og andre ting
Nyker Rundkirke er den mindste og yngste af de fire rundkirker på Bornholm. Nyker Rundkirke er åben for besøgende, dog ikke når der er kirkelige handlinger såsom bryllup, begravelse og andre gudstjenester. Læs evt. mere her.
Jeg brugte denne sidste dag til bla. at gå en tur ned til Antoinettestranden, som ligger tæt på campingpladsen. Og på vejen kom jeg forbi et cykelstativ, som jeg i hvert fald aldrig har set mage til før.
Inden spadsereturen til stranden havde jeg været i Rønne for at tanke bilen op, så jeg havde benzin nok til hjemturen - og jeg havde været en tur omkring færgehavnen for at se, hvor jeg skal bevæge mig rundt for at køre ombord når jeg skal sejle retur til Køge.
Fra morgenen var der sløret solskin, let vind og 12,8 graders varme.
Kl. 19:23 har jeg noteret i min kalender, at jeg var færdig med at læse min medbragte bog. Jeg spiste mig et æble, fordi jeg syntes at prisen for mad var for høj efter min smag. Maden ser lækker ud, men jeg nøjedes med æblet og en flaske saftevand.
Jeg tog billeder af menukortet, som jeg viser begge sider af her.
Jeg sad herefter og læste det eksemplar af Bornholms Tidende som lå om bord på færgen til fri afbenyttelse og fulgte samtidig med i hvad der kom af andre skibe og så kiggede jeg også på vejret og skyerne. Meteorologerne havde meldt om kraftig blæst i løbet af dagen så jeg var spændt på, om vi blev sendt ud i et uroligt hav på hjemturen. Men det ser da fredeligt ud her
Få resten af hjemturen på næste side.
Tilbage til foregående side