også med bilture uden campingvogn - og andre ting
Denne bunker er en ildlederbunker, som er bygget fra januar 1943 til november 1943. De bunkere jeg kom forbi var alle udstyret med et skilt på dansk og tysk om, hvornår bunkerne var lavet og hvilket formål de har haft.
Bunkermuseet består af 54 udgravede bunkere og mange kanon-, morter- og maskingeværstillinger. Der er også radar- og lyskasteranlæg. I alt består området af 70 forskellige lokaliteter, som er forbundet af 3,5 km løbegrave.
Jeg nåede ikke at se nær det hele, men det jeg så var meget interessant. Læs evt. mere her.
Onsdag 31. august 2016 startede overskyet og med meget dug og kun lidt vind. Kl. 7.30 var det faktisk ikke blevet rigtig lyst endnu. Jeg spiste morgenmad og vaskede op og var klar til at køre afsted kl. 8.45 i 12 graders varme. Solen begyndte så småt at komme igennem på denne tid.
Jeg forlod campingpladsen og kørte via Tolne til Lendum, hvor jeg tankede for at have benzin nok til dagens køretur.
Fra Lendum fotsatte jeg til Østervrå, Mylund, Jerslev, Brønderslev og Øster Hjermitslev. og så kringlede jeg lidt rundt ad Manna Mosevej og til Blokhusvej. Her var det jeg traf beslutningen om, at jeg ikke ville køre hele den planlagte tur. Jeg tror, at jeg ville have brugt hele dagen til køreturen hvis jeg havde taget det hele med. Med den afkortede rute var jeg hjemme og spiste frokost kl. 15.20.
Jeg drejede så ud mod Hune og videre til Blokhus, hvor jeg var nede på stranden inden jeg kørte retur et stykke og så drejede mod Saltum Strand. Herfra kørte jeg forbi Løkken og Sønder Rubjerg, Hundelev, Gjurup, Vidstrup, Tornby og til Hirtshals Fyr, hvor jeg så på bunkere i området inden jeg fortsatte mod Hirtshals Havn. Jeg så nu ikke meget til havnen inden jeg satte kursen mod Klitten og via Lilleheden Skovvej kom til Uggerby og derfra til Tversted. Nu var temperaturen heldigvis så høj (21 grader) at jeg syntes jeg kunne unde mig selv en is igen på Tversted/Tannisby Strand i den blå kiosk. Jeg valgte så en tredie sammensætning af is denne gang og kørte bagefter tilbage mod campingpladsen via Bindslev, Måstrup til Mosbjerg, hvor jeg tankede igen for at have fuld tank til at køre hjem med campingvognen næste dag.
På dagens tur var jeg oppe på at køre lige en anelse over 10 km pr. liter. Jeg har i dag kørt 169,7 km.
Ved 16.30 tiden trak det det helt til med skyer igen, men heldigvis var det stadig lunt og ikke ret meget vind.
Aftenen gik med at se TV og læse og så lige overveje, hvilken vej jeg skulle køre hjem.
Torsdag den 1. september startede i Tolne med overskyet vejr. Let vind og byger. Jeg spiste morgenmad og vaskede op, hvorefter jeg gik i gang med at pakke sammen. Vejret blev bedre i løbet af formiddagen og jeg kørte en stor del af turen i sol med skyer ind imellem, men kort før Viborg begyndte det at regne lidt, men det var slut igen ret hurtigt og jeg kom hjem i skiftevis sol og skyer og med frisk vind det meste af tiden. Omkring Løkken blæste det en del, men dog ikke mere end at det ikke generede mig nævneværdigt.
Jeg var ved receptionen kl. lidt over 10 for at afregne, men der var ingen hjemme før den var fem-ti minutter over. Men jeg fik afregnet og gjort klar til at køre og kom afsted inden kl. 10.30.
Så kørte jeg via Tolne til Sindal, hvor jeg skulle have lidt proviant i Rema1000 til min frokost på vejen hjemad. Fra Sindal fortsatte jeg til Hjørring og videre til Løkken. Herfra via Saltum og Åbybro til en rasteplads lidt før Birkelse. Her holdt jeg frokostpause og kunne igen konstatere, at det er dejligt, jeg har fået lavet strøm til campingvognen så alt i køleskabet er dejligt koldt.
Fra rastepladsen fortsatte jeg via Birkelse, Arentsminde, Halvrimmen til Brovst og drejede så af mod Aggersund. Fra Aggersund gik turen videre via Løgstør, Ranum, Trend, Strandby, Viborg, Karup, Sunds og hjem.
Var hjemme kl. 15.00 og havde stillet vognen på plads kl. 15.15.
Jeg har ialt kørt 1233,7 km på denne tur. Hjemturen var på 224,2 km
Og så tankede jeg op efter hjemkomst og min hjemtur i delvis modvind med campingvognen på slæb gav ikke så flot et benzinresultat - nemlig 6,47 km pr. liter.
Jeg slutter her med denne tur, som jeg syntes var rigtig god. Jeg fik set en masse undervejs rundt i det Nordjyske
Tilbage til foregående side