også med bilture uden campingvogn - og andre ting
Fra Kalvø kørte jeg tilbage til rute 170 og mod syd. Jeg drejede ind mod Nørby og kørte via Løjt Kirkeby, Overgård, Drengesgård, Povlsgård, Løjt Skovby, Stollig, Åbæk og til Aabenraa via Jørgensgård Skov.
På vejen her kom jeg forbi udsigtspunktet Blåhøj (81 m over havet), og tog her en stribe billeder, hvoraf det ene kan ses herover. Flere billeder, der viser udsigten fra Blåhøj kommer herunder. Det var en meget ujævn sti at gå på herop, men udsigten er fin. Blåhøj fandt jeg mellem Barsmark og Løjt Skovby.
Jeg fortsatte gennem Aabenraa mod Rise Hjarup til Rødekro, Hovslund Stationsby, Hovslund og Genner og så tilbage til campingpladsen hvor det nu var frokosttid.
Over middag bad jeg gps'en om at finde den korteste vej til Frøslevlejren, og så kom jeg ind på mange småveje, bl.a. her på grusvej. Broen er Pouls Bro og den er på Gl. Oksevej. Iflg Grænseforeningen kan fortælles flg. om broen: Povls Bro er en enbuet granitbro, som fører Hærvejen over Bjerndrup Mølleå umiddelbart syd for Urnehoved. Broen er opført i 1844 som erstatning for en 100 år tidligere egetræsbro, opført i 1744, bekostet af Søgård Gods. Denne bro måtte allerede i 1780 erstattes af en ny træbro som også måtte repareres og udskiftes adskillige gange.
Brobuen, som spænder over gennemløbet, er en selvbærende konstruktion af svagt kileformede tilhuggede granitsten. Broen er 3,75 m lang og 5,00 m bred. Buen stabiliseres af mos mellem stenene og en lerpakning på oversiden. Herom opbyggedes broens facader og mellemrummet udfyldtes med kampesten, hvorefter den brolagte vejbane blev anlagt. Dernæst blev adgangsdæmningen på begge sider af broen opbygget og brolagt. For arbejdet stod ejeren af Årstoft Josias Wilhelm Mylord, der fik 137 rigsdaler for at opføre broen.
Povls Bro blev i 1970 fuldstændigt restaureret og forstærket og fremstår nu helt som ved opførelsen i 1844
Lidt før broen kom jeg forbi Pouls Kro, hvor der så vidt jeg kunne se er bl.a. hundepension nu og vist også Bed and Breakfast
Fotoet viser indgangen til barak 46, som huser FN-udstillingen.
FN-museets visioner iflg. hjemmesiden:
Det er FN Museets klare målsætning, gennem indsamling af dokumentation og effekter, at registrere, opbevare og udstille disse ting for at kunne dokumentere og formidle information om:
Hvad var grunden til at udsende danske i international tjeneste?
Hvor
og hvornår blev missionerne gennemført?
Hvad gik tjenesten ud på?
Hvordan blev tjenesten udført?
Hvad var grunden til at missionerne ophørte?
Hvad skete der efter at danske enheder og mandskab afsluttede
missionerne?
Hvordan var dagligdagen for mandskabet?
Hvordan var personellet iklædt til opgaverne?
Hvilke køretøjer, skibe og fly blev anvendt?
Hvordan blev de deployeret og reployeret?
Hvordan var forplejningen?
Hvordan boede personellet?
Museet vil ikke opbevare og udstille våben.
Jeg var på besøg i Frøslevlejren en mandag og derfor var det ikke hele udstillingen, der var tilgængelig.
Jeg så FN-museet (Barak 46), Redningsberedskabets historie (Barak H1), Hjemmeværnsmuseet (Barak H2) og udstillingen fra Brigadesamlingen, hvor der også var satelitudstilling fra FN-museet (Barak H3).
Jeg fik en snak med hjemmeværnsrepræsentanten, som var her denne dag og fik suppleret min viden om hjemmeværnet. Udstillingen viser udviklingen i uniformer og udrustning samt materiel. Der vises hvad en hjemmeværnssoldat fik udleveret i 1957 og 1987 samt i 2013. Der vises også et udsnit af det materiel, der har været brugt gennem tiden. Desuden er der en særudstilling om HJV museets første 25 år. "Hjemmeværnssoldats udsendelse til tjeneste i udlandet"
Beredskabsforbundets udstilling fortæller om Det Danske Redningsberedskabs historie især fra 1930'erne over besættelsestiden 1940-45 og til nutiden. Også en meget interessant udstilling.
Det var så fortællingen om min første hele dag i Sønderjylland.
Næste afsnit handler om min køretur tirsdag.
Tilbage til første side