også med bilture uden campingvogn - og andre ting
7. marts 2020 kørte vi en tur til Horsens og på vejen retur kørte vi til Vestbirk og gik os en tur ind til Vestbirk Vandkraftværk, Søvejen 68, 8752 Østbirk
Vandkraftværket blev indviet 2. december 1924.
Der er ved kraftværket etableret borde og bænke så man kan sætte sig og drikke sin medbragte kaffe eller hvis det skal være lidt mere omfattende er der plads til at der kan bruges éngangsgrill.
Efter turen ind til kraftværket kørte vi videre til Den Genfundne Bro.
På adressen Vestbirkvej 2A, 8740 Brædstrup ligger en unik turistattraktion i form af Den Genfundne Bro, der lå i hi inde i en dæmning i 85 år. I 2014 blev broen gravet fri og restaureret.