også med bilture uden campingvogn - og andre ting
Da jeg havde været oppe i Lodbjerg Fyr kørte jeg nu i retning mod Stenbjerg - troede jeg. Men ved en fejl fik jeg tastet Snedsted ind i stedet for Stenbjerg på GPS'en og så tog det jo en lidt anden retning. Jeg fandt dog hurtigt ud af, hvad der var galt da jeg var blevet lidt over mod rute 11 i stedet for at køre ad rute 181. Nationalpark Thy fortæller om stedet på dette link. Og Visitthy fortæller om landingspladsen på dette link.
Jeg parkerede og spiste min madpakke, hvorefter jeg gik en tur ned til havet og retur ind omkring Informationshuset.
Adresse: Stenbjerg Landingsplads 4, 7752 Snedsted
Åbningstider: hver dag klokken 13-17 fra 1. april til 31. oktober.
Nationalpark Thys eneste bemandede informationshus ligger ved Stenbjerg Landingsplads. Landingspladsen har været udgangspunkt for kystfiskeri gennem århundreder. De maleriske redskabshuse er opført af fiskerne i starten af 1900-tallet. Erhvervsfiskeriet ophørte i 1972.
En video viser bedre end et foto, hvordan havet skvulper ind mod stranden
Fra Stenbjerg Landingsplads kørte jeg ind om Stenbjerg og forbi de to campingpladser, hvoraf jeg sidste år var på Stenbjerg Kros Familiecamping.
Da jeg kom ud til rundkørslen ved udkørslen fra byen valgte jeg at køre mod Mors og dermed tværs over Mors og til Skive og via Haderup og Sunds tilbage til Lind.
Jeg kørte hjemmefra kl. 11:05 og var tilbage kl. 16:44 efter en tur på 254,0 km - en fin tur og vejret holdt sig flot hele dagen - dog var der temmelig tæt skyet fra Haderup og indtil jeg var næsten hjemme
På næste side fortæller jeg om en »Slægtstur« som Lene og jeg var på i april 2019.
Vil du læse om den, kan du bruge dette link
Du kan hoppe tilbage til den foregående side her