også med bilture uden campingvogn - og andre ting
De første billeder jeg har tænkt mig at vise er fra en lille formiddagstur jeg kørte i april måned 2017, hvor jeg tog en tur til Vrads og lidt rundt i omegnen.
Dette billede er fra perronen på Vrads Station
Jeg har i mange år syntes at det er spændende at se på de veterantog, som jeg er kommet forbi og heriblandt Bryrup Vrads Veteranbane
Dette billede viser, at det begynder at blive efterår. Buske og træer er i gang med at skifte farve på bladene og mange har allerede smidt bladene, f.eks. de fleste birketræer.
Fotoet her er fra Tyvkærvej på vej fra Isenvad mod Hjøllund
Jeg kørte i første omgang mod nord i retning mod P-markeringen øverst på skiltet, men jeg fandt ikke yderligere skiltning - måske var jeg ikke langt nok inde ad vejen. Så jeg vendte og kørte nu til den P-markering der er lidt under midten af kortet herover. Til Them Baunehøj som er 153 m.o.h.
Her ved P-pladsen var der et skilt der fortæller mere om stedet, men det er ikke særligt tydeligt på billedet fordi der var mange reflekser i glasset, men jeg viser det alligevel
Læs evt. mere om højen på dette link
I formiddags fik jeg lyst til at gennemføre den ene af de bilture, som jeg har gået og tænkt på i den seneste tid, efter at jeg er stoppet med at campere for i år. Vejret var flot fra midt på formiddagen og derfor lavede jeg mig en madpakke og samlede nogle drikkevarer sammen og så satte jeg kursen mod Lodbjerg Fyr. Jeg satte GPS'en til at finde den korteste vej og det betød, at jeg kom til at køre ad nogle mindre veje indtil jeg var igennem Holstebro. Herfra kørte jeg ad rute 11 næsten til Ydby og drejede ind gennem Vestervig og herfra til fyret.
En lille kort video taget fra Lodbjerg Fyr - og heroppe kan man høre vinden selv om det ikke blæste ret meget
Solen driller lidt ved at gøre det sløret
Du kan besøge fyrtårnet hele dagen fra tidlig morgen til midt på aftenen, hvorefter dørene låses. Tårnet er ubemandet, men på væggen til venstre for døren hænger en bøtte til småpenge med et tilhørende skilt, der opfordrer dig til at betale lidt for fornøjelsen. Pengene går til at vedligeholde fyret. Ved indgangen er der også en plancheudstilling, der fortæller om fyret og området.
Jeg fortæller mere om denne tur på næste side